Danmarkspremiere. SPILLES PÅ LET FORSTÅELIGT ENGELSK.
En professor i engelsk renæssancedigtning behandles for fremskreden æggestokkræft. Hele sit liv har hun holdt sit sande jeg skjult bag akademikerens køligt analyserende maske. Nu braser læger, plejere og portører ind på hendes stue, omtaler hende i tredje person og synes ikke at opfatte hende som andet end statistik. De er lige så kliniske i deres analyser af hendes krop og sygdom, som hun selv har været i sine minutiøse dekonstruktioner af litterære værker.
Edsons Pulitzer-prisvindende WIT er et sjældent velskrevet og humoristisk drama om menneskelig forløsning, nåde og ydmyghed og om den overvældende livgivende kraft, vi mennesker kan finde ved at vise og tage imod noget så enkelt som venlighed.
PÅ SCENEN Sue Hansen-Styles, Andrew Jeffers, Bennet Thorpe, Miriam Yeager og Eira Pryce m.fl.