Nyhavn 16z  1051 Kbh k

Tidligere forestillinger - Gæstespil

2017/2018

24. august - 14. september 2017

Livet med en hjerneskade bliver nærværende på Bådteatret.

 

Med et slag var der ingenting…. Jeg svævede i ingenmandsland.

 

 

XQ28.dk

 

 

KOP Kultur

 

 

Den4væg.dk

 

 

Kulturkongen.dk

 

Anmeldelse af Michael Svennevig

"Det er mesterligt at lave en forestilling om et så tabubelagt emne, som alle helst undgår at tale om – og forholde sig til, og endda gør det med så få ord, så megen varme og en så afvæbnende glød."

 

Uddrag af anmeldelse af Weekendavisen

" I Rolf Heims fortrinlige instruktion finder vi både smerten, kampen og selvbebrejdelsen. Kvints ene arm tæsker løs på den anden i et desperat forsøg på at vække lammelsen til live.. Den poetiske projicering af dukkehuset opblandes med realoptagelser af Kvint tilsat et brusende, dystert lydlandskab. Resultatet er en dragende intimitet, der minder om både canadiske Robert Lepages erindringsfortælling 887 (2015) og Impossible (2016), Edward Lloyd Pierce sci-fi-version af Orfeus på Husets Teater."

 

Danske Seniorer

"65 intense minutter er, hvad det tager Helene Kvint og Jakob Stage at visualisere alt det, der sker, når en, man elsker, bliver ramt af en hjerneblødning: den enes desperate håb om, at alt bliver godt, den andens resignation – fordi alt synes udsigtsløst, den enes forvandling fra et aktivt menneske og partner til en ”halv grøntsag”, den andens fra elsker, kæreste, partner til omsorgsgiver med ansvar for alt i huset. Og nedenunder alt det, der forandres, findes stadig et menneske med behov for ømhed og kærlighed.

Tankevækkende … og bestemt værd at se …"

 

 


SLAG fortæller om tragedien efter en blodprop og viser hjernens associationer i frit fald og kærligheden, der presses og testes til det yderste. Når dén man elsker fra den ene dag til den anden uigenkaldeligt bliver en anden, og når velfungerende tosomhed pludselig afløses af frustration, fortvivlelse og personlighedsopløsning.


SLAG træder ud og ind af hjernen og skildrer både det sete og det udsete. Lag efter lag udfoldes ægteparrets liv og konflikter.

 

Hvert år får 20.000 danskere en hjerneskade; heraf 12.500 fra en blodprop eller blødning i hjernen. En hjerneskade rammer hele familien og medfører markante forandringer for den skadede og for de pårørende.
 

2016/2017

6. - 20. april 2017

En humorfyldt syngende lussing til et stadig mere splittet Danmark.

Der er forældremøde i 9.b. Jane, Fies mor, har bagt kage og taget kaffe med. Tine, Jaspers mor, drikker mest bare kaffen og spiser kagen. Konflikten mellem Jasper og Fie er øverst på dagsordenen. Den skal nok blive løst. Det er Heidi sikker på. Hun er lærer, nyuddannet og stadig fuld af overskud og gåpåmod.

Men snart flyver der verbale lussinger og absurde anklager gennem luften. De vælter frem, mellem sidebenene og sammenbidte tænder. Alle rækker pænt fingeren i vejret, men peger bagefter direkte på hinanden. Ingen husker de unge det handler om.


Så hvordan skal Fie og Jasper finde deres vej i et klasselokale, en skole, et samfund og en verden, hvor enhver er sig selv nærmest og ingen lytter til hinanden? Hvordan skal de nogensinde kunne mødes, når de voksne ikke engang kan?


Varighed: 60 min. u pause
Forestillingen henvender sig til unge som voksne fra 14år og op.

Der er produceret skolemateriale som kan downloades her

 

Instruktør: Rolf Heim
Dramatiker: Line Mørkeby
Komponist: Sune Skuldbøl Vraa
Scenograf / Lysdesign: Raphael Solholm
Medvirkende: Kitt Maiken Mortensen, Marianne Søndergaard og Betina Grove

21. - 24. marts 2017

”Kærestesorger gør mennesket til et corny, oversentimentalt og ynkeligt lille røvhul.”


Vi kender det alle, vi hader det alle og vi skal helt sikkert alle sammen igennem det igen. Med en blanding af teater og foredrag præsenterer Teater Partner in Crime en seriøs kærestesorgskomedie, der skal guide dig til bedst at komme over din hjertesorg. For man kan jo dø af kærestesorger, kan man ikke? Heartbreak for Dummies udspiller sig som en collage af bruddets følelsesmæssige faser og tilsat masser af humor, deler 4 performere ud af deres erfaringer, ekspertise og pinlige historier. Hvem er vi egentlig når vi lider af kærestesorger og slipper vi nogensinde levende igennem?


Spilletider:
21-24. marts 2017 alle dage kl. 20.00

BILLETTER

1. - 11. marts 2017

På en vindblæst havnekaj, fra et Foley-studie i Bådteatrets scenerum, kaster tre skuespillere sig selv og publikum ud i en live transmission af den mytiske fortælling om Odysseus, rejsen og kampen for kærligheden.

Skibet er ladet med både trojanske heste og historiske vingesus, når vores entusiastiske Odysseus tager publikum med som statister på et kaotisk eventyrtogt i det græske mod Ithaka og den skønne Penelope.

 

ODYSSEUS er live radioteater. Bådteatrets scenerum omdannes til et såkaldt Foley-studie, hvor lydeffekterne laves live på scenen. Med bl.a. rindende vand, metalplader og smadrede frugter som akkompagnement rejser Odysseus og hans følge over havet, kæmper i bølgerne mod Poseidons vrede og slås med Trojas overrumplede soldater. Publikum bliver svøbt ind i et overdådigt lydunivers, hvor fantasien får lov til at udfolde sig, og er også selv med til at skabe de sidste detaljer.
 

Særarrangementer i forbindelse med forestillingen


3/3 kl. 20:
Tegnsprogstolket forestilling
Arrangementet gennemføres i samarbejde med DDL
Læs mere


9/3 kl. 18.30
Filosof Jon Auring Grimm vil fortælle lidt om de filosofiske og alment menneskelige tematikker i Odysseen. Hvad vil det sige at rejse ud og at søge sin hjemstavn? Skal vi modstå vores trang til at tage omveje og lade os friste, eller skal vi vælge den lige vej hjem? Kan vi lære noget af mødet med det fremmede, kykloper, hekse/gudinder, vegetarer og søuhyrer? Det er spørgsmål der vedgår os alle, men Jon vil endvidere trække linjer til autismediagnosen og de udfordringer der ofte følger med autisme.
Jon er filosof, foredragsholder og medstifter af Eksistensfilosofisk Akademi. Derudover har han en diplomuddannelse i Autisme og OCD, og har før i tiden arbejdet med autisme.
Instruktør Lars Werner Thomsen vil også være til stede og fortælle om de kunstneriske overvejelser og hensyn til autisme-diagnosen

Varighed ca. 1 time

3. - 11. september 2016

I kulisser af sne, dyr, børn, tøj og aske finder publikum sig selv midt i et drama, der trænger sig på. Hvem er kvinderne, hvis blikke er rettet mod os som fremstrakte arme? Og er deres trængsler et spejlbillede af kampe i os selv?

2015/2016

Af Why not theatre company
7. - 29. april 2016

Kærlighed kan ikke købes for penge – til gengæld kan manglen på penge ødelægge ethvert forhold.
Dennis Kellys sylespidse satire, ’Love and Money’, holder et splintret spejl op for nutidens overforbrug og grådighed.
OBS: Spilles på engelsk

Teatret Kimbri præsenterer
5. - 18. november 2015

En personlig og bevægende fortælling om en bedstefars død fortalt af mor og datter.

Bedstefar har kun to ting tilbage: en gammel radio, som ikke duer, og en lille dukke, som har fulgt ham hele livet. Resten har han smidt ud, for der hvor hans næste rejse går hen kan han ikke tage noget med. Heldigvis får han besøg. Hans barnebarn får radioen til at spille igen, og dukken begynder at danse helt af sig selv. Det er den bedste dag i lang tid. Det er en god dag at dø. Så det gør han.

Gæstespil af Five Feet Tall
10. september - 3. oktober 2015

Gennem årene har vi beskæftiget os meget med historierne omkring vores modige modstandsfolk, der smuglede våben og hjalp jøder med at flygte ud af landet. Det gør os stolte som mennesker at kunne sige, jeg er i familie med en modstandsmand, min farfar kæmpede mod tyskerne. Det er en historie, der kan gå i arv og være med til at opretholde en fortælling om, at sådan er vi i vores familie. Men hvad hvis historien er anderledes? Hvad hvis historien er, at i min familie hjalp vi tyskerne og vi var faktisk alle medlem af nazistpartiet?

2014/2015

Af Why Not Theatre Company
22. maj - 13. juni 2015

JP

 

CPH Culture

 

En anderledes Romeo og en anderledes Julie i en helt igennem anderledes kærlighedshistorie.

Forestillingen spiller på engelsk.

 

I A Tender Thing genforenes publikum med Romeo og Julie, der 40 år efter den oprindelige Shakespeare-fortælling, lever sammen i en fortsat dyb kærlighedsros. Julie er uhelbredelig syg; døden står hende nær, og Romeo må smertefuldt forelsket følge hendes nedgang. Selvom kærligheden mellem parret stadig er ubeskrivelig, ønsker Julie ikke længere at leve i lidelse og hun trygler Romeo om at hjælpe hende på vej. Romeo står nu overfor et særdeles svært dilemma. Han har magten til at ende hendes liv, men vil så gerne beholde hende i livet så længe som mulig.

Teater Borderline præsenterer
20. - 31. januar 2015

Man - fre kl. 20.00, lør kl. 17.00
Skoleforestillinger, kontakt teaterborderline@gmail.com eller mobil 26185932

Køb billetter og se priser her

 

Teater Borderline præsenterer i samarbejde med Odsherred Teater forestillingen "Kys det nu, det satans liv!" om drengen Kasper der sammen med sin farmor begiver sig ud på en rejse i musikhistoriske begivenheder.

Læs mere på deres hjemmeside teaterborderline

Teater Møllen præsenterer
31. oktober - 1. november 2014

Teatret Møllen følger i udvandrernes fodspor på jagt efter lykke og rigdom. Johannes V. Jensens Himmerlandshistorie om guldgraveren Laust Eriksen er brugt som inspirations-kilde til vores fortælling. Det er drømmen om et bedre liv, angsten for det ukendte og hjemlængslen.

OBS OBS KUN 50 KR. PR BILLET

2013/2014

Gæsteforestilling af Why Not Theatre
6. - 22. marts 2014

Edsons Pulitzer-prisvindende »WIT« er et sjældent velskrevet og humoristisk drama om menneskelig forløsning, nåde og ydmyghed og om den overvældende livgivende kraft, vi mennesker kan finde ved at vise og tage imod noget så enkelt som venlighed.

Gæsteforestilling af Teatret Lille Hest
18. - 28. februar 2014

Pigen Sadako bor i Hiroshima i 1945. Sadokos

skæbne fører os gennem en rørende og barsk historie fra den virkelige verden, hvor håbet bliver hendes stærkeste følgesvend.

Gæsteforestilling af Teater Dyrelab
30. januar - 8. februar 2014

– Anarkistisk og poetisk musikperformance for unge om at kæmpe med egne og andres forventninger.

 

Teater Dyrelabs »FRØKEN MÆRKVÆRDIG OG KARRIEREN« er frit efter Joanna Rubin Drangers kult-billedroman af samme navn.

Gæsteforestilling af GRAENSE-LOES
28. oktober - 9. november 2013

I ungdomsforestillingen »Kød og Blod« sætter Graense-Loes fokus på kroppen og inviterer publikum ind i en verden, hvor ændringer er legende let, og hvor alle muligheder står åbne.

Gæsteforestilling af Teateriet Apropos
17. - 31. august 2013

Hvert år mødes landevejsridderne fra hele landet. Her fester de med øl, sang, musik og dans til den lyse morgen. Et musikalsk åndehul med fest, farver og humor.