Nyhavn 16z  1051 Kbh k

»Pinocchio«

”Samvittigheden er den lille stemme, som vi ikke lytter til”
4. - 28. april 2018

Med udgangspunkt i Pinocchiofortællingen, skaber Bådteatret en foruroligende analogi mellem vor tids gadebørn og Carlo Collodis oprindelige eventyr, om barnet, der må så uhyggeligt meget igennem.

 

Eventyret om Pinocchio er som skabt, til det magiske og poetiske dukketeater. Fortællingen er et vanvittigt opfindsomt, men også et vanvittigt grusomt og grotesk eventyr, som handler om en frihedssøgende og rebelsk figur i en verden, som ikke vil hjælpe. Eventyrets kæledyr er virkelighedens vilddyr og der er ikke langt fra ræven og katten, til menneskesmugleren og rufferen. Pinocchios søgen handler om frihed og ansvar, om bånd der bindes, eller slækkes.


Pinocchioerne får en lang næse, i mere end én forstand, når de møder et samfund, som ikke er parat til sit opdrag og de fremstår, naturligt nok, uopdragne.
Ligesom det oprindelige eventyr, ligger Bådteatrets Pinocchio, alenlangt fra Disneys sørgmuntre knægt ”uden bånd, der binder ham.