Begyndelsen...
I begyndelsen af 70'erne lå der i Stockholm et teaterskib, der om sommeren sejlede rundt i skærgården og om vinteren lå ved kaj i hovedstadens hjerte. En gruppe danske arkitekt-studerende og teaterfolk så det og tænkte, at et teaterskib måtte være en oplagt ide i et land med næsten 7.500 km kystlinie og over hundrede havne.
I 1972 blev Pram 51 købt af DFDS for et beløb svarende til 10 øre per kilo af prammens vægt og Bådteatret fik sin skal. |
|
Skibet
Skibet er bygget på B&W i 1898 og er en såkaldt lægter. Det blev bygget om og i foråret 73 var der premiere på "Den Mekaniske Dukkes Forvandling". Allerede et halvt år senere fulgte "På en øde ø boede en Million" af og med den legendariske dukkemager og teatermand Kaj Matthiessen. Bådteatret havde hurtigt fået et indhold, en profil og en retning.
Ludvig Holbergs "Ulysses von Ithacia" blev teatrets første forestilling for voksne. Det var en vanvittig og vanvittigt morsom opsætning af instruktøren Thomas Malling og scenografen Jane Wessely i 1980. De fortsatte linien de følgende år med Holbergs "Melampe", Dumas' "De tre musketerer" og Jaroslav Haseks "Den gode Soldat Svejk". |
|
En milepæl
I 1982 skrev Sven Holm "Leonora Christine - tre scener for en heltinde" direkte til Bådteatret og især til Berthe Quistgård, der spillede titelrollen. Forestillingen blev en ny milepæl i Bådteatrets historie, som siden da i høj grad er tegnet af den nye danske dramatik, der er blevet spillet for børn, unge og voksne.
Ikke mindre end 1/2 million mennesker har set teatrets forestillinger siden 1973. Uforudsigelighed og kvalitet har været tiltrækningskraften og det skal den fortsat være. |
