|
Dukketeater for voksne Bådteatret
Bådteatret dissekerer Grundtvig i poetisk dukkeforestilling
I årets egenproduktion lægger Bådteatret et snit med teaterskalpellen og dissekerer nationalikonet N.F.S. Grundtvig. En mand, der er endt som et Andy Warhol glansbillede for nationens samvittighed, og som bliver brugt og misbrugt af politikere fra højre og venstre, der alle er på jagt efter Danmarks identitet. Vi møder Grundtvig overalt. I diskussioner, debatter, kronikker, klummer – i al snak om ægte danske værdier dukker hans navn op. Men hvem var han og hvad kan vi bruge ham til i dag?
Inspireret af Grundtvigs tanker om ”folk og ånd”, skaber Bådteatret et musikalsk og visuelt syretrip, hvor billeder betyder mere end ord, for at møde Grundtvig som poet og mystiker, befriet for støvet, som har lagt sig tykt på Højskolesangbogen.
Bådteatret tager dig på en poetisk rejse i Grundtvigs liv og tanker, hvor dukker, genstande og skuespillere på magisk vis forvandler scenerummet.
|
|
19. januar - 13. februar
Man - fre kl. 20 Lør kl. 17
Idé og iscenesættelse Rolf Heim
Medvirkende Thomas Bang, Rolf Søborg Hansen, Karen Pontoppidan Monrad og Laura Müller
Dramaturg Mette Risgård Tranholm
Billetbestilling www.billetnet.dk & tlf. 70 15 65 65
& billet@baadteatret.dk & i døren en time før forestilling
Løssalg: 125 kr. Abonnement Ta' i teatret: 75 kr. Klippekort Ta' i teatret: Rabat 50 kr. Grupper: min. 10 voksne over 25 år, rabat 20 kr. pr. billet. Unge under 25 år: 50 kr. T40: 40 kr.
|