Nyhavn 16z  1051 Kbh k

.
Undervisningsmateriale til Når Bladene Falder
Del
Teatret Kimbri præsenterer

»Når Bladene Falder«

En personlig og bevægende fortælling om en bedstefars død fortalt af mor og datter
5. - 18. november 2015
Skoleforestillinger onsdag til fredag kl. 9.30 + kl. 11.00
Skolebestilling kontakt lena@baadteatret.dk

Aftenforestillinger
Fredag den 6. nov. kl. 19
Lørdag den 7. nov. kl. 17
Torsdag den 12. nov. kl. 19
Fredag den 13. nov. kl. 19
Lørdag den 14. nov. kl. 17
Aldersgruppe: 6 år og opefter
Varighed: 45 min.

En personlig og bevægende fortælling om en bedstefars død fortalt af mor og datter.

Bedstefar har kun to ting tilbage: en gammel radio, som ikke duer, og en lille dukke, som har fulgt ham hele livet. Resten har han smidt ud, for der hvor hans næste rejse går hen kan han ikke tage noget med. Heldigvis får han besøg. Hans barnebarn får radioen til at spille igen, og dukken begynder at danse helt af sig selv. Det er den bedste dag i lang tid. Det er en god dag at dø. Så det gør han.

 

Men det er sandelig ikke slut af den grund. Fra det sted som man ikke vender tilbage fra, griber han ind i sin families hektiske og splittede tilværelse og giver dem mod til at leve fuldt ud.

Historien fortælles med få ord, musik, sang, dans og dukker, som med lethed og humor blæser på fysiske love og fordomme om liv og død.

 

Formål med denne forestilling:

At fortrænge døden og at hægte de gamle af er to sider af samme sag. Begge dele er tegn på en ubalance, som vi gerne vil rette op på.
Forestillingen er meget velegnet for et blandet publikum af børn, forældre og bedsteforældre, og det er vort håb,
at vi kan hjælpe med at gøre det lettere at tale om den uundgåelige afslutning på livet og huske på at leve, mens vi gør det.

 

Vi tilbyder:

Undervisningsmateriale om generationer, liv og død.

Enkle danse der binder bånd mellem store og små.

Oplæg til samtale om relevante spørgsmål.

 

Instruktør: Folmer Kristensen
Spiller og dukkefører: Gitte Kielberg

Spiller, musiker og dukkefører: Miriam Ariana

Scenograf: Laila Monnet
Dukker: Trine Guld og Yvonne Thomsen

Aldersgruppe: 6 år og opefter
Varighed: 45 min.
 

Forestillingen er støttet af 15. Juni Fonden, Oticon Fonden, A.P. Møllers og Hustru Chastine Mckinney Møllers Fond, Familien Hede Nielsens Fond og Det Saxildske Familiefond.