Nyhavn 16z  1051 Kbh k

»M.O.J.N«

19. november - 17. december 2011

Forestilling M.O.J.N. bygger på en selvbiografisk tekst af den danske forfatter Erling Jepsen, og den misbrug han oplevede som barn. Alle dukker og karakterer i stykket var en kopi af Erling selv, som gav den incest historie en grum tone.

 

PÅ SCENEN Anya Sass & Rosa Sand Michelsen samt dukkefører Rolf Søborg Hansen
DRAMATIKER Erling Jepsen
INSTRUKTØR Emil Hansen
LYDCOLLAGE Tim Hinman
DUKKEMAGER Rolf Søborg Hansen
SCENOGRAF Bodil Bay Schultz & Camilla Bjørnvad
LYSDESIGN Sonja Lea

 

ANMELDERNE SKRIVER

“Bådteatret orkestrerer med stor præcision og vidtfavnende stilfornemmelse en hårrejsende vellykket dukketeatergyser om Erling Jepsen, misbrug og sønderjyske spøgelser.” Nanna Goul, Weekendavisen

**** “Bådteatret vil noget med dukkespil-forestillingen »M.O.J.N.« […] dukkerne, der er grotesk gode og føres elegant”
Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis

“Vanviddet florerer frit. [...] Det er gudskelov bare dukketeater – eller er det? Se selv
efter – hvis du tør.”, Gert Poder, Arbejderen

**** "Absurd, surrealistisk, grotesk og pludseligt gribende skrøbeligt."
Vaar Maria Channell, byenkalder.dk

***** ”virkelig godt fortalt.”
Gry Næsby, Kulturkongen.dk

**** ”De visuelle virkemidler er stærke. Her er det ikke muligt, at vende det blinde øje eller døve øre til.”
Tina Mikkelsen, Kulturkongen.dk

**** ”Fantasifuldt gyserteater om trøstesløshed”.
Majken Larsen. Kulturkongen.dk

Og i DR's P1 program Kulturnyt sagde Claus Vittus:
"med et enkelt ord meget absurd. [...] Der er lidt Twinpeaks, det er en uhyggelig, grotekst historie. [...] en meget David Lynch'sk historie."

M.O.J.N. - æ græns au æ sproch ær æ græns au æ verden

Med støvlerne godt plantet i Erling Jepsens bittersøde, lugtende tekstmuld afdækkes sandheder og perspektiver om menneskene i udkanten af Danmark og om dem, der tror sig i centrum. Ser man min indre svinehund, når mit inderste kommer frem? Kan dyr være bedre mennesker? Efter succesforestillingen “På bunden” udfordrer Emil Hansen igen animationsteatret for at forføre og røre os med sin groteske og poetiske verden.

billede billede billede billede billede