Nyhavn 16z  1051 Kbh k

Gæstespil af Five Feet Tall

»MIT MØRKE«

”Mit Mørke” udspringer af Peter Tudvads biografiske bog ” Sygeplejerske i Det Tredje Rige” fra 2009.
10. september - 3. oktober 2015
Man-fre. kl. 20, lør. kl. 17
Skoleforestillinger 17. + 25. september kl. 10

I år er det 75 og 70 året for Danmarks besættelse og befrielse.

★★★★★ stjerner
”Afgjort seværdigt.”
Cphculture


★★★★★ stjerner
”Se forestillingen, bliv grebet og gå hjem en lille smule klogere.”
Ulla Strømberg, Kulturkupeen


★★★★ stjerner
”Bodil Sangill røber kønt de historiske livshemmeligheder, hun som mormor har måttet bære, og Lykke Sand Michelsen er direkte henrivende, piget og livslysten, som den unge Ebba (…)
Pia Rosenbaum har med stor følsomhed iscenesat »Mit mørke« med fremhævelse af, hvad det vil sige at være forfulgt og medansvarlig, og hele forestillingens stemning er bevægende og god at tale videre sammen om.”
Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis


★★★★ stjerner
”Det er en på mange måder smuk lille forestilling.”
GregersDH

 

★★★★ stjerner
“Det er en velspillet forestilling. Man bliver hurtig indfanget af historien og de to medvirkende formår, at spille på en måde, så det er som at være der selv.”
Tonny og Claus Bønløkke Hertz, Out & About

 

“Bodil Sangill og Lykke Sand Michelsen imponerer i Bådteatrets dramatisering af Peter Tudvads biografi (…)
Det er imponerende nok lykkedes den unge dramatiker Simone Isabel Nørgaard at dramatisere den iltre og vidtforgrenede bog, så teaterstykket bevarer bogens næsten krimiagtige og hudløst nysgerrige afsløring af sygeplejerskens fortrængte fortid – samtidig med at fortællingen fremstår helt enkel (…)
På scenen bliver denne modige fortælling ætsende stærk.”
Anne Middelboe Christensen, Information

Besættelsestiden er domineret af fortællinger om mænd, men her kommer endelig historien om en autentisk kvindeskæbne, som er alt andet end ordinær.


"Mit Mørke" er baseret på Peter Tudvads biografiske bog "Sygeplejerske i Det Tredje Rige", der fortæller om den unge jyske pige Ebba, som stærkt opfordret af sin nazist-far, rejser til Tyskland som 16-årig for at pleje sårede tyske soldater under Anden Verdenskrig.
Her oplever hun krigen fra den anden side af grænsen og bliver konfronteret med moralske dilemmaer og svære beslutninger og oplever krigen fra den anden side af grænsen.
Få hundrede meter fra Førerbunkeren plejer hun sårede tyske soldater til den bitre ende.
Da krigen er slut vender Ebba hjem til Danmark og lægger sin historie bag sig. Hun fortæller den aldrig til nogen.
Ikke før nu - hvor hun tager os med ned i de længe fortrængte og dystre minder.
 

Instruktion: Pia Rosenbaum

Medvirkende: Bodil Sangill og Lykke Sand Michelsen 

Dramatiker: Simone Isabel Nørgaard
Scenograf: Thomas Kolding
Lys: Sonja Lea
Lyd: David Matchofsky
 

 

”Mit Mørke” i undervisningen
Selvom Mit Mørke ikke kun er en decideret krigsfortælling, er det stadig en stor del af fortællingen om Ebba. Generationen der har oplevet Anden Verdenskrig svinder ind og det er derfor vigtigt og aktuelt at få den overleveret som øjenvidne beretninger, hvilket historien om Ebba gør muligt.
Anden Verdenskrig er så stor en del af vores Danmarkshistorie og den måde, vi ser os selv som nation, at det er vigtigt at få yngre generationer til at reflektere og tage stilling.
Man skal kende fortiden for at forstå nutiden.

Der knytter sig et omfattende undervisningsmateriale til forestillingen. Forestillingen egner sig til 5.klasse og opefter. DOWNLOAD MATERIALE HER