Nyhavn 16z  1051 Kbh k

FRØKEN MÆRKVÆRDIG OG KARRIEREN
KONTEKST
Teater Dyrelab
kultforfatter
Koncert
Del
Gæsteforestilling af Teater Dyrelab

»FRØKEN MÆRKVÆRDIG OG KARRIEREN«

– Poetisk og anarkistisk musikperformance for unge om at kæmpe med egne og andres forventninger
30. januar - 8. februar 2014
Januar: 30. kl 18 & 20, 31. kl. 10 & 20,
Februar: 1. kl. 17, 3. kl. 10 & 12, 4. kl. 12 & 20, 5. kl. 10 & 20, 6. kl. 10 & 20, 7. kl. 10, 8. Kl. 17

KONCERT med Mads Mouritz solo 1. februar kl. 18

For unge fra 13 år & deres voksne.

 

5 stjerner

 

”Med enkle midler, let fordøjelig musik, en drømmeagtig scenografi og overvældende seje kostumer fortæller Teater Dyrelab en historie, der kommer direkte fra hjertet. […] Forestillingens vigtige budskab gør det til vigtigt teater, som burde være obligatorisk for enhver afgangselev i folkeskolen.”

 

Gert Poder, Arbejderen. Læs anmeldelsen.

 

Vi følger Frøken Mærkværdigs kamp for at gøre kometkarriere som ungt
kreativt geni. For som hendes far siger: ”Man skal være en af de ti bedste
i verden, for ellers er man ingen overhovedet, slet ingen!”


Frøken Mærkværdig kommer ind på en kreativ uddannelse som en af de
få og starter studiet fuld af håb om at være genial. Efter flere desperate
forsøg på at stable en fantastisk kreativ karriere på benene og tynget af
præstationsangst giver hun op, overmandet af mindreværd og sit indre
mørkemonster. Hun kan hverken leve op til sine egne eller omverdenens
karrieredrømme. Men netop som hun begraver sine storslåede forventninger,
opdager hun, at hun er ingen, men at hun alligevel er.

 

Børn og unge kæmper i stigende tal med forventninger, stress og depressioner.
Kan Frøken Mærkværdig være med til at vise en vej ud af
præstationsræset, hvor glæden ved at være, kan være et mål i sig selv?

 

Teater Dyrelabs »FRØKEN MÆRKVÆRDIG OG KARRIEREN« er frit efter
Joanna Rubin Drangers kult-billedroman af samme navn.

 

INSTRUKTØR Daniel Norback
PERFORMERE Tea Rønne & Pernille Nedergaard Haugesen
SCENOGRAF Nadia Nabil Korsbæk
LYSDESIGNER Raphael Solholm
KOMPONIST Mads Mouritz Gjellerod
PRODUCENT Teater Dyrelab

 

»Frøken Mærkværdig & Karrieren« er støttet af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, Bikubenfonden, Tuborgfondet, Danmarks nationalbanks Jubilæumsfond af 1968 og Københavns Scenekunstudvalg

billede billede billede billede billede billede billede