Nyhavn 16z  1051 Kbh k

»Drengen, Lyset og Rummet, work in progress«

Af Teater Hvide Rum
28. - 29. juli 2017
Kl. 20:00

”Drengen, Lyset og Rummet, work in progess” er et indblik i Teater Hvide Rums procesarbejde i forbindelse med at skabe en spritny forestilling. Det betyder, at det ikke er en færdig forestilling, der spilles, men den eller de enkelte scener, skuespillerne i samarbejde med instruktøren har improviseret frem. Scener der ikke nødvendigvis er ”færdige” – dermed work in progress. Vi inviterer da publikum med ind i en skabelsesproces, man normalt ikke får mulighed for at følge.

 

`En sen efterårsaften samler Ingrid en dreng op i udkanten af en skov. Han er beskidt, kold, sulten og i chok. Han kan ikke huske meget, og det han husker kommer i billeder og er næsten for utroligt til at være sandt. Hans fortællinger giver udtryk for at han har været bortført af rumvæsener og måske endda været udsat for overgreb og operationer foretaget i rummet. Vi følger ham i hans vågne tilstand, såvel som i hans drømme, alt imens Ingrid våger over ham. I drømmesekvenser gennemlever han at blive ramt af lys og samlet vægtløst op for at svæve hjælpeløst mod et rumskib. Grebet af drengens historie ringer Ingrid til politiet, og det bliver klart, at drengen er forsvundet fra sit hjem for 3 hele dage siden, mere end 150 km derfra, og hans bekymrede far kører straks mod Ingrids hjem, hvor han nu befinder sig. Alt i mens faren hastigt nærmer sig, bliver drengens historie mere omfattende og et nyt billede begynder at tegne sig.

 

Instruktør og dramatiker: Adam Brix
Skuespiller og teaterleder: Lene Storgaard
Skuespiller: Simon Hilmoine

 

Producent: Thomas J. M. R. Bæhring
​Bygger, scenograf og musiker: Ronald Nielsen
Dukkefører: Alex Lehman
Lystekniker: Andreas Holmgaard
 

Hjemmeside: 

www.teaterhviderum.dk

 

Billetter:

30 kr.

https://billetto.dk/en?is_v=1&page=0&text=teater+hvide+rum