Nyhavn 16z  1051 Kbh k

»Dark Tourism«

AF ATLAS
24. - 28. oktober 2017
Tirsdag-Fredag kl 20:00
Lørdag Kl. 16:00 & 20:00

Med vandrestøvler, kamera om halsen og rygsækken pakket med solcreme og Lonely Planet suser et ungt par på ferie. Da parret har opdaget, at de ikke kan få børn, har de brug for at skabe et alternativt indhold i tilværelsen. For at opfinde en ny identitet som par, beslutter de sig for, at de skal være parret, der ser verden brænde med egne øjne. Derfor tager de på oplevelsestur til krig, død og murbrokker – turen går til Aleppo. I stedet for charterferien er de taget til krigszonen, hvor solnedgangen set fra en liggestol er byttet ud med udsigten til missilregn. Men er adrenalin og grusomheder nok til at redde det småborgerlige? Og må man overhovedet være småborgerlig i krig? På en hæsblæsende actionferie bliver livet vendt på hovedet, for i krig og kærlighed gælder alle kneb.

 

”We guarantee beautiful brutality.” Under denne parole sælger bureauet War Zone Tours rejser til aktive krigszoner. Krigsturisme er en stigende rejseform, og har over en tiårig-periode udviklet sig til en lukrativ industri. Men hvordan påvirker det mennesker at forlade deres sikre hverdag, for i stedet at befinde sig helt ude ved frontlinjen?

 

Medvirkende: Mie Larsen, Anders Kristian Aamodt, Anne Sofie Wanstrup
Manuskript: Benjamin Dujardin
Instruktion: Nicolai Nyholm
Scenografi: Emily Hueg
Kostume: Anna Gammelgaard
Lys og Lyd: Jakob Juul
Plakatdesign: Peter Horner 

 

Billetter: 70 kr.

https://billetto.dk/users/atlas